Faste poster i Eshøj Plantage

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Nordvest OK har i samarbejde med Thisted Kommune opstillet faste poster i Eshøj Plantage. Der er opstillet 25 poster forskellige steder i plantagen. Dette betyder, at du kan prøve orienteringssporten lige på det tidspunkt, der passer dig bedst. Nedenfor ser du et billede af en tilfældig valgt post – nummer 55. Så ved du, hvad det er du skal finde.

 

 

Ved at klikke nedenfor kan du se, downloade og/eller udskrive forskellige orienteringskort (o-kort). Du kan vælge mellem alle de faste poster, et blankt kort samt mange baneforslag af varierende sværhedsgrad. Du kan også prøve at lave din egen bane ud fra kortet med alle posterne indtegnet.

Eshøj 2023 Alle poster

Eshøj 2023 Blankt kort

Eshøj 2023 Let 1,4 km

Eshøj 2023 Let 3,3 km

Eshøj 2023 Mellemsvær 1,2 km

Eshøj 2023 Mellemsvær 3,1 km

Eshøj 2023 Svær 3,1 km

Eshøj 2023 Svær 4,0 km


For at få optimalt udbytte af kortet og dermed o-løbet er det en betingelse, at du udskriver kortet i farver.

Ved at klikke på linket nedenfor kan du se såkaldte postbeskrivelser, der angiver, ved hvilken terrængenstand posten er placeret. Du finder også et klippekort, som du kan bruge, hvis du vil “klippe” posten for at bevise, at du har fundet den. Alle poster er forsynet med en klippetang.

Postbeskrivelser og klippekort

Print evt. flere eksemplarer af kortet ud. Så kan familien dele sig og se, hvem der kan gennemføre banen hurtigst, eller hvem der kan finde flest poster. Hvis du efter turen skulle få lyst til mere orienteringsløb i andre plantager, er du velkommen til at dukke op ved de træningsløb, som Nordvest OK arrangerer. Se mere i Træningsprogram.